Harzen-sanger
Samlerens Forlag
Forside: Alette Bertelsen
2013
I et træ i skolegården kunne Hanna synge i fred. Her mødte hun Niels, som kiggede på fugle. Når Hanna sang, kom fuglene flyvende og satte sig stille i træets grene. Hanna blev hurtigt gravid. Inden de fik Lisa, tog de en tur til Harzen som en slags bryllupsrejse. Siden Harzen-turen har Hanna ikke sunget, og hun har forbudt Lisa at høre høj musik. Nu er Lisa teenager og laver pludselig ikke andet end at ligge på sin seng med høretelefoner i ørerne. Niels er ofte af sted på fugleture, en mærkelig lugt breder sig i lejligheden; det er umuligt at få hold på, hvor den kommer fra. Hanna må tilkalde en Bekæmper. Da Lisa spørger, om hun må begynde at tage sangtimer, siger Hanna blankt nej. Lisa forsvinder. Hanna må lede, men det er svært at lede efter noget dyrebart. Tænk hvis man opdager, at det aldrig kommer tilbage.
Køb romanen her (Fås også som e-bog)
Læs et uddrag her
Charlotte Weitze fortæller om bogen her
Hør en oplæsning her
Anmeldelser:
Læs Lars Bukdahls omtale på sin blog
“Weitzes roman er et eksempel på mørkt stål, fordi det HURRA!, HURRA!, HURRA! FAKTISK ER DEN MAGTFULD OG AUTONOMT (VISTE DET SIG) DEN MØRKT, MØRKT, MØRKT FABULERENDE ROMAN VI HAR VENTET PÅ SIDEN BREVBÆREREN FOR NØJAGTIGT 10 ÅR SIDEN! OG NEJ HVOR ER JEG KED AF, AT JEG IKKE HYSTERISKE GLAD SKAL ANMELDE DEN SOM EN AF FORÅRETS TRE BEDSTE, IKKE BARE ROMANER, MEN BØGER!”
Kristeligt Dagblad 5. april 2013
”Er Charlotte Weitze ikke en smule undervurderet, er hun ikke en af de dygtigste prosaister i dansk litteratur?”
Weekendavisen 5. april 2013
“Man lokkes så langsomt og yndefuldt ind i denne verden, der umiddelbart ligner vores egen, men alligevel har sin egen logik, der mærkeligt nok går hen og virker poetisk naturlig og metaforisk overbevisende”.
Alt for Damerne
“Charlotte Weitze har en fremragende evne til at holde læseren fanget ved hjælp af greb fra sagn, myter og eventyr, alligevel rummer det mystiske masser af genkendelser. Siderne vender næmest sig selv”.
(Fem stjerner)
Jyllandsposten
“Charlotte Weitzes fine prosa kan bestemt anbefales”
Ekstra Bladet
“En original og smuk fabel”
Frederiksborgs Amts Avis
“Det vrimler med symboler og spegede sammenblandinger af virkelighed og metafysik. Men intet virker fortænkt; alt står i en eksistentiel problematisk tjeneste”.
Bibliotekernes lektørudtalelse
“Fremragende roman om livets mørke egne til lystlæsere af nyere dansk litteratur, som også byder på meget samtalestof til læsekredse (…) man bliver fortryllet”.
Information
“Charlotte Weitzes nye eventyrlige roman fabulerer smukt og gådefuldt om en kvinde, der mister sin stemme og sit barn og prøver at synge sig frem til et nyt liv (…) livet kræver at vi vælger og ofte vælger vi forkert. Hvad er der at gøre ved det? Det er dét spørgsmål som Charlotte Weitze provokerende stiller i sin hudløse roman”.
Kulturkapellet
“Weitzes roman er en sproglig og kompositorisk bedrift med en indre spænding på fuldt på højde med den bedste krimi. En heltinderejse som også mænd kan have glæde af at være med på”.
Interviews:
Politiken 8. april 2013, bagsiden af kulturtillægget.
DR2 morgen 8. april.
Kristeligt Dagblad 13. april 2013 læs her
Nordvestnyt 15. april 2013.
Udsendelsen “Skønlitteratur i P1” 1. maj 2013
Oversættelser:
Romanen er udgivet på Ruslands største forlag “Eksmo”. Oversat af Jegor Fetisov.Den vandt prisen “Sankt Petersborg læser” i 2021 for oversat litteratur. Hør oplæsning på russisk og se prisuddelingen her