Biografi

Charlotte Weitze, en eventyrlig forfatter
(Foto:Lea Mailandt)

Charlotte Weitze (f. 1974) er skønlitterær forfatter og dramatiker.
Hun er vokset op i Kongens Lyngby nord for København. Har i perioden 2002-2006 boet i Bakkehusets legatbolig på Frederiksberg. Bor nu i Vallekilde på Vestsjælland.

Novellesamlingen”Skifting” udløste debutantprisen i 1996, og siden har hun modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat (1999), Ole Wahls mindelegat (2004) og ”Årets Frederiksbergtalent” (2004). Hun er blevet nomineret til Weekendavisens Litteraturpris (2002) og radioteaterprisen Prix Italia (2003). I 2021 modtog hun Harald Kidde og Astrid Ehrencron-Kidde samt Peder Jensen Kjærgaard og hustrus fonds hæderslegat og var nomineret til DRs romanpris 2022 og Weekendavisens Litteraturpris 2022.

Mange af udgivelserne foregår på grænsen mellem et hverdagsagtig og meget eventyrligt univers.

Charlotte Weitze er uddannet cand.mag. i folkloristik fra Københavns Universitet 2004. Har skrevet speciale om fortællestrukturen i dyrefilm.

Læs mere her på hjemmesiden og på www.litteratursiden.dk/forfattere/udvalgte